Tillid og ansvar

Tænk engang at få vist sådan en tillid. Med tillid følger som regel viden, og med viden følger ansvar. Nogle gange er det rart at få lov til at tage lidt ansvar, men andre gange ville jeg egentlig godt være fri. Selvfølgelig er det rart at få vist den tillid, det er da fantastisk at få at vide, at man er til at stole på, at man er en, der stensikkert kan hjælpe, give råd eller bare lytte, hvis det er det, der skal til. Det er da også rart ind i mellem at få lidt information, det giver jo svar på en masse. Så var problemet lige pludselig ikke det, jeg troede det var, og jeg følte, at nogen tog lidt af byrden af mine skuldre. Straks skulle den opvejes af noget, jeg slet ikke vidste, hvad jeg skulle sige til, og hvor jeg skulle gøre af. Og på det tidspunkt lå alle de klogeste hoveder jo og sov! Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg følte lige der. Jeg vidste ikke, hvilket ansvar der fulgte med denne viden, jeg kunne komme i tanke om mange muligheder, men jeg anede jo ikke, hvilket ansvar jeg egentlig havde. Det værste var måske i virkeligheden, at jeg ikke vidste det. Hvis bare jeg vidste det, havde det måske ikke været så svært. Jeg havde ikke ligefrem selv valgt at få vist denne tillid, få denne viden og dette mulige ansvar. Hvad gør man ? Alene, et sted, hvor ingen kan høre mig skrige, og hvis de kunne, ville de nok bare blive pisse sure over at blive vækket klokken 4 en lørdag morgen... Jeg kunne jo heller ikke sove, der var så mange tanker i mit lille hoved. Så må man vel sidde på en trappe og kigge ind i en væg og lade øjnene give efter for tyngdekraften.
Men hvilken lykke så at kunne læsse lidt lort af og få det sorteret af de kloge hoveder dagen efter. Hvilken lykke at kunne sige, hvilket ansvar man egentlig er klar til at tage og så få at vide, at det slet ikke var så stort et ansvar. Hvilken lettelse at få vist tilliden, få den viden og ikke have det uhyggeligt store ansvar. Det er jo heller ikke, fordi jeg ikke kan lide at vide dette, men det ville dog være rart, at det ikke var sådan, at det ikke var et problem for nogen.
Hvor er dette dog internt... Jeg håber ikke, den kære læser dør. Jeg havde bare lige brug for at sende denne kode ud i cyberspace.

P.S.
R.I.P. Grooveshark, you were loved <3