Tillid og ansvar

Tænk engang at få vist sådan en tillid. Med tillid følger som regel viden, og med viden følger ansvar. Nogle gange er det rart at få lov til at tage lidt ansvar, men andre gange ville jeg egentlig godt være fri. Selvfølgelig er det rart at få vist den tillid, det er da fantastisk at få at vide, at man er til at stole på, at man er en, der stensikkert kan hjælpe, give råd eller bare lytte, hvis det er det, der skal til. Det er da også rart ind i mellem at få lidt information, det giver jo svar på en masse. Så var problemet lige pludselig ikke det, jeg troede det var, og jeg følte, at nogen tog lidt af byrden af mine skuldre. Straks skulle den opvejes af noget, jeg slet ikke vidste, hvad jeg skulle sige til, og hvor jeg skulle gøre af. Og på det tidspunkt lå alle de klogeste hoveder jo og sov! Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg følte lige der. Jeg vidste ikke, hvilket ansvar der fulgte med denne viden, jeg kunne komme i tanke om mange muligheder, men jeg anede jo ikke, hvilket ansvar jeg egentlig havde. Det værste var måske i virkeligheden, at jeg ikke vidste det. Hvis bare jeg vidste det, havde det måske ikke været så svært. Jeg havde ikke ligefrem selv valgt at få vist denne tillid, få denne viden og dette mulige ansvar. Hvad gør man ? Alene, et sted, hvor ingen kan høre mig skrige, og hvis de kunne, ville de nok bare blive pisse sure over at blive vækket klokken 4 en lørdag morgen... Jeg kunne jo heller ikke sove, der var så mange tanker i mit lille hoved. Så må man vel sidde på en trappe og kigge ind i en væg og lade øjnene give efter for tyngdekraften.
Men hvilken lykke så at kunne læsse lidt lort af og få det sorteret af de kloge hoveder dagen efter. Hvilken lykke at kunne sige, hvilket ansvar man egentlig er klar til at tage og så få at vide, at det slet ikke var så stort et ansvar. Hvilken lettelse at få vist tilliden, få den viden og ikke have det uhyggeligt store ansvar. Det er jo heller ikke, fordi jeg ikke kan lide at vide dette, men det ville dog være rart, at det ikke var sådan, at det ikke var et problem for nogen.
Hvor er dette dog internt... Jeg håber ikke, den kære læser dør. Jeg havde bare lige brug for at sende denne kode ud i cyberspace.

P.S.
R.I.P. Grooveshark, you were loved <3

Slå mig dog!

Nå, jeg må vist hellere opgive det der med at skrive hver fredag.
Well, jeg har lige læst resten af dette indlæg igennem, og disse sætninger er faktisk det sidste, jeg skriver, så jeg vil bare lige på forhånd sige undskyld (men læs endelig videre)

Forleden fandt jeg et hæfte. Det er et kladdehæfte magen til dem, jeg brugte til noter fra 4.-7. klasse. Det er grønt, men dem med et æble på. Bare grønt og så lyserødt i den ene side. Det var lige så slidt som mange andre af mine gamle hæfter, men da jeg åbnede det, så jeg noget, jeg ikke ser i alle mine hæfter. Det var faktisk næsten det samme som det, jeg bruger min "bibel" til. Der var tankespind i.
Hæftet er fire år gammelt, og det er sjovt at læse mine tanker igen. Der står nogle sjove ting, og jeg tror ikke, jeg kunne tage mig selv så seriøst den gang. Jeg må blankt indrømme, at jeg stadig ofte har svært ved at tage mig selv seriøst, men jeg er klart blevet bedre til det i løbet af de sidste par år.
Jeg kan stadig ikke sidde og snakke stille og roligt om noget virkelig dybtfølt, alvorligt og vigtigt i længere tid uden at skulle fyre en eller anden sjov bemærkning af på et tidspunkt. Men jeg gør det kun, hvis det handler om mig selv. Hvis andre kommer til mig med et problem, de har brug for at snakke om, kan jeg sagtens holde fokus. Eller hvis jeg er sur og har brug for at brokke mig over noget, er det heller ikke et problem at holde humoren på afstand. Men så snart jeg selv har brug for at snakke med andre om... Tja, et af de store emner: young love f.eks., skal jeg altid lige sige noget sjovt ind i mellem. Jeg gjorde det f.eks. lige der, hvilket den opmærksomme læser måske lagde mærke til. "young love"; jeg kunne jo bare have skrevet "kærlighed", selvom jeg hader det ord på dansk, det er blevet så kliché, så hjerte-smerte-svigt-digt-agtigt. Lige nu, i disse sætninger, holder jeg det faktisk på afstand. Måske fordi jeg ved, hvad jeg vil skrive om lidt.
Jeg vil skrive, at jeg faktisk har en ret god teori om, hvad der får mig til det. Jeg tror, det er en forsvarsmekanisme, der sørger for, at ingen kommer helt tæt på mig. Ingen får lov til at se mig som den, jeg ikke plejer at være, i alt for lang tid. Jeg er vant til at være den sjove. Jeg ville ikke sige "skulle være den sjove", for der er jo ingen, der tvinger mig. Med mindre jeg faktisk selv tvinger mig til at være "den sjove". Jeg ved jo på den anden side heller ikke, om jeg reelt er den sjove, eller om folk bare griner af medlidenhed, når jeg siger noget dumt, mens de tænker "åh gud, gad vide, hvad der er galt med hende". Nu gjorde jeg det igen: humor. som sagt tror jeg, det er en forsvarsmekanisme. De mennesker, der kan prale af at kende mig ud og ind, som den sjove, som den eftertænksomme, som den hurtige, som den snu og sleske, som den gennemtænkte, som den kreative, som den taktiske, kan tælles på en hånd. Derfor sørger jeg måske for, at ingen kender mig 100%. Hvorfor jeg gør dét, har jeg kun usikre gæt på. Muligvis er jeg bange for, at dem, der kender mig 100%, kan vende deres viden imod mig. Muligvis er jeg bange for, at de ikke bryder sig om det, de ved. Muligvis er jeg bange for, at de kan bliver "færdige" med mig, løbe tør for ting, de vil vide. Måske er jeg bange for at blive væk, selvom jeg næppe bliver det, så højtråbende og opmærksomhedsskabende som jeg er. Hvis et af mine gæt er rigtigt, er det ikke erfaringer, men paranoia. Hvorfor jeg muligvis er bange for alt det, ved jeg ikke. Det er i hvert fald ikke noget, min logik kan overgå: jeg har jo ikke engang kunnet skrive et blogindlæg om det her uden at skulle proppe lidt humor ind.
Det kan jo også godt være, det bare et tilfældigt.
Jeg håber i hvert fald ikke, det generer nogen, når jeg skal komme med en vittig bemærkning for at holde det hele på afstand. Hvis det gør, har jeg et håb om, at nogen vil sige noget til mig. Jeg savner generelt, at folk siger til mig, at jeg er for meget, for højtråbende, for egocentrisk, for arrogant. Det synes jeg i hvert fald selv, jeg er til tider. Det kan umuligt kun være mig, der synes det. Og hvorfor har jeg så ikke fået noget at vide? Irriterer det ikke folk? Er folk bange for at sige noget til mig? Og i så fald: hvorfor? Synes folk virkelig, jeg er det perfekte sjove, eftertænksomme, hurtige, snu og sleske, gennemtænkte, kreative, taktiske menneske? Næppe. Lad mig dog få nogle slag for helvede.

En drøm

Uha, som tiden dog flyver afsted, det er allerede blevet tirsdag.
Sidste uge var enormt fed, jeg fik et vidunderligt brev om, at jeg var kommet ind på MGK. Jeg har aldrig været så glad, det var helt vildt! Det er virkelig en drøm, der går i opfyldelse, og nu ved jeg, hvad jeg skal lave de næste fire år. Så er det i hvert fald på plads. Fredag var jeg til koncert, og jeg havde boogiemelodier i hovedet laaang tid efter, slet ikke så dårligt, som man kunne tro.

Lørdag var jeg til verdens sjoveste fest: jøddisk bryllup-tema. Hold da op, hvor var der dog åndsvagt meget alkohol, men sådan er vi danskere vel. Derudover var jeg sammen med Johan fra lørdag til mandag morgen, og hold da op en fabelagtig weekend. De fleste har prøvet at være på en lejr af den ene eller den anden art, og det er altid vidunderligt at være omgivet så mange dejlige mennesker hele tiden! Og hvor er det dog rart at vågne til lugten af "mmmmm" og med udsigten til en endnu dejligere dag end den forgangne. For nu at lade mig inspirere af den dygtige Dan Turell vil jeg også påpege, at man selv efter så vidunderlig en weekend trygt kan lægge sig i den velkendte hverdagens seng. For hold da op, hvor jeg holder af den hverdag, jeg har! Der er lige noget skole midt på dagen, men derefter er der først orkester med dejlige mennesker, så muligvis lidt arbejde, så er der hørelære, så er der musik og musik og endnu dejligere orkester, og så er det fredag, som i denne uge går med en koncert med Tower of Power, som er GUD!!!!!!!! Så er der weekend, nogle gange med fest, fødselsdage eller familiekom-sammen'er, andre gange bare med hvile, og det er da også rart! Jeg holder ualmindeligt meget af mange af de ting, der sker lige nu. Jeg er snart færdig med den trættende 9. klasse, og snart får jeg fokus på det, der betyder mest for mig. Jeg slipper for to timers transport hver dag, og jeg kommer til at gå på samme skole som mange af mine bedste venner. Og Semine kommer hjem fra Frankrig og alt muligt!

Hvis man ser bort fra den lange skoledag, de kedelige lektier og turen ned med genbrugsflaskerne, er livet jo slet ikke så slemt endda. Nogle gange tror man, de andre har det nemmere end en selv, men alle har jo deres problemer, som de ofte gør alt, de kan, for at skjule, og så skal man måske i virkeligheden huske, hvor godt ens eget liv er. Græsset er ikke altid grønnere på den anden side.
http://www.youtube.com/watch?v=oKOhpPHVwPU&feature=related

Forår

Åh ja, så blev det endelig forår. Jeg har været i skole uden at have en jakke med, så er det altså forår! Jeg har haft solbriller på, så er det altså forår! Solen skinner... Eller... Det gjorde den i hvert fald i går, hvor jeg havde en af de bedste dage nogensinde.
Fredag var jeg sammen med to dejlige sjæle, Nanna og Freja, der altid forstår at holde mig underholdt. De sov her, hvor vi så verdens sjoveste film: Four Lions, en tragisk komisk film, der giver mig dårlig samvittighed... Se den! Efter deres overnatning med måske lidt for meget slik og rød sodavand sagde min mor, at det godt nok var nogle søde veninder jeg havde. Og det må jeg jo give hende ret i! Hvor er det dog dejligt, at der findes mennesker, der er vildt interesserede i, hvad man går og laver! Folk, der vil vide alt om alt, folk, der siger, at jeg nok skal komme ind på MGK, at alting nok skal gå og at jeg er herre lækker.

Kan man få en bedre fredag?

Lørdag spiste de to madammer så morgenmad her, men blev ellers smidt hjem. Klokken et kom den sødeste dejligste Johan, og vi gik den lækreste tur! Vi var ude i et par timer uden vanter, og det var åndsvagt koldt! Men vi havde et kamera med og fik taget en masse virkelig virkelig fede billeder. Hvor er det dog dejligt, at der findes et menneske, der forstår at underholde mig i så mange timer trods en modbydelig kulde! Der findes vist kun et menneske, som kan love nogen at tage til en fest men genoverveje det, fordi han hellere vil være sammen med mig. Når man så endelig får skubbet ham til fest, kommer han alligevel senere på aftenen for at sove her, fordi festen var "kedelig". Hvor er det dog dejligt, at der findes et menneske, som deler mine interesser og ved meget mere om dem, end jeg gør. Et menneske, der med et enkelt smil, et enkelt kram kan mene så meget uden at sige noget.
Kan man få en bedre kæreste? Kan man få en bedre lørdag?

I morges vågnede jeg op ved siden af Johan, og efter at have ligget og snakket, stået op og spist morgenmad og sådan, tog jeg på arbejde. 400 kr. direkte ned i foret... Ikke dårligt. I aften vil mine forældre så se film og have en hyggelig familieaften.

Kan man få en bedre søndag?

Fredag gik med søde mennesker, lørdag gik med den sødeste kæreste, søndag gik med at tjene penge for at have det sjovt, og dagen bliver afsluttet med maksimal hygge.
Kan man få en bedre weekend?
Kan man få en bedre start på foråret?

http://www.youtube.com/watch?v=yhuMLpdnOjY