Nytår

Ak ja, så er det snart 2012, og rent kliché: jeg vil lave en liste over ting, jeg har lavet i år...
Nytår er jo egentlig en aften, der ikke er mere end så mange andre. I morgen er første dag i resten af dit liv, nytårsforsæt er ikke noget, jeg går ind for. Til gengæld er nytår en mulighed for at stoppe op og evaluere en periode, så jeg har tænkt længe over, hvad jeg egentlig har opnået i år, og jeg læser denne liste igennem om bliver ret stolt. Jeg indser, at jeg har et vildt fedt liv med mange dejlige, fascinerende og fantastiske mennesker.

Først og fremmest har jeg sammen med et par venner, jeg engang gik til fægtning med, vundet Danmarksmesterskaberne på junior hold fleuret, hvilket var en fantastisk oplevelse, fordi jeg ikke har fægtet i laaaang tid. At se vennerne igen og opleve, at teknikken er som tatoveret på min sjæl var HELT fantastisk.

Jeg har fået en ny mobil, hvilket sjælendt sker, men den her sten af en nokia holder nok et par år endnu.

Jeg har hver eneste fredag klokken otte det første halveår sendt en sms til Theis med ubrugelig viden.

Jeg har været på Vesterlund, der for et år siden var grunden til, at jeg startede i KKSO.

Jeg er startet i 9. klasse og er endelig snart færdig med folkeskolen!

Jeg har været i Prag med KKSO, en tur, hvor jeg lærte en masse af mine venner bedre at kende, en tur, hvor jeg fik drukket alt for meget og sovet alt for lidt.... GREAT, og købt ALT for mange solbriller.

Jeg har været fem dage på Gudenåen med min far, en tur, hvor jeg lærte ham meget bedre at kende, og hvor jeg lærte at forstå, hvorfor han en gang i mellem flipper helt ud over ingenting.

Jeg har fået en ukulele, plasticsopransaxofonlignende genstand, jødeharpe og kazoo.

Jeg har fået serveret mental morgenmad (det er tanken, der tæller) af en af mine bedste venner.

Det er også i år jeg har været på min første og anden weekendtur med KKSO, den første, hvor jeg for første gang var fuld, den anden, hvor Rasmus og jeg brændte en violin.

Jeg har mistet en kat og fået en ny.

Jeg er begyndt at tage billeder, en ting, der gør hverdagen til noget anden end ellers.

Jeg har nu haft togskinner i over et år.

Jeg har fået et job, det betyder penge og dejlige kollegaer!!!

Jeg er har mistet en fantastisk ven i og med hun tog til Frankrig, men jeg er blevet bedre venner med hende end nogensinde før efter at have skypet en masse med hende.

Jeg nåede lige præcis at få den dejlige besked, at jeg bliver rykket op på 1.altsaxofon efter nytår.

Jeg har fundet en masse personer, der har gjort livet helt fantastisk for mig.

Udover det er jeg begyndt at snakke rigtig meget med fantastiske Johan, en person, der minder uhyggelig meget om mig selv, og jeg har vist også ændret hans opfattelse af mig, hvilket jeg er enormt glad for (den var vist ikke videre positiv i starten). Johan har lært mig en masse om mig selv, om andre, om skrifttyper og billeder, og jeg vil dedikere årets sidste billede til Johan, for han skal være klar over, at han er værdsat, det kan man jo glemme ind i mellem. Det er et fantastisk billede, han tog i går aftes... Og så siger han sgu, at han ikke er god til noget??? Johan, husk det nu for helvede: du er god til mange ting, især det der med at snakke med folk, især det der med at snakke med mig!!! :)

Jeg har allerede nævnt sødeste Rasmus en milliard gange, men jeg kan blive ved og ved og ved, for han er sgu så sød. Rasmus er der altid for mig, og vi kan undeholde hinanden i jeg ved ikke hvor lang tid. Han er som en bror for mig, og jeg har altid ønsket mig en storebror, så hvor heldig har man lov at være??? Og især når det nu er nogen så fantastisk. Jeg føler mig altid heldig og værdsat, når vi er sammen, det er helt fantastisk.
Jeg har mødt en masse andre dejlige mennesker, men hvis jeg skal blive ved, når jeg ikke i Tivoli senere i dag.

Jeg vil slutte af med at sige, at jeg elsker en masse mennesker enormt højt, og ind i mellem har eg da også et indtrk af, at jeg er velkommen i denne verden ;) Det er vel egentlig det, man har venner til. Til at springe på cyklen og køre 6 km for at give en et kram, sådan skal livet være.
Fred på jorden og alt det der, pas nu rigtig godt på jer selv i morgen aften (og vi ses jo også nogle af os, det bliver vildt!!!)
Brug sikkerhedsbriller og hør noget god musik. Jeg vil anbefale grooveshark.com, hvor jeg har lavet en del playlists under navnet Preben. Preben's Brecker er fantastisk! Hør den!
Åh, der er så mange ting, jeg gerne vil nå at sige.
Jeg elsker jer pisse meget, og tak for at læse min blog, læser nummer 1000 passeredes jo forleden (og tillykke til Johan, jeg giver en øl på torsdag)
GODT NYTÅR

Hilsen jeres
Preben <3

Jeg er træt!

Åha, så er det juleaftenen i morgen... Og jeg er stadig væk ikke i julestemning! Det er da godt nok noget bæ... Nå, efter lang tids sygdom og sådan har jeg et sindsygt søvnunderskud... F.eks. sad jeg oppe i går aftes til laaangt ud på nattet og skrev med johan om skrifttyper... Lidt nørdet men egentlig ganske underholdende. Jeg overvejer at blive designer, når jeg engang selv må vælge, hvad jeg vil. Problemet med det er bare, at der er så mange ting, jeg gerne vil. Jeg vil gerne arbejde med design, musik, lyd, lys, børn, mennesker, rejser... ALT, og mange siger "det må da være nemt med dine karakterer og alt det der, du kan vælge alt, hvad du vil!"... Tjooo, det betyder faktisk bare, det er pisse svært at vælge! Jeg vil jo gerne det hele, men jeg er faktisk meget sikker på, jeg ender med musikken. Musik har bare noget ingen af de andre ting har, et eller andet, der fanger mig... Jeg har også tænkt mig at søge ind på Sankt Annæ næste år. Jeg vil åndsvagt gerne gå der... På min skole får vi hele tiden at vide, at vi er bedre end normale børn, at vi kommer til at kede os i gymnasiet, at alt, man laver på normale skoler, er rigtig nemt og meningsløst... Men folk siger også, at det er pisse hårdt at starte i 1.g, og jeg kan bare ikke bestemme mig for, om jeg skal frygte stress eller være så arrogant, som mine lærere siger, vi skal være... Ærligt talt har jeg ikke lyst til nogle af delene... Jeg er ret træt af min skole på det punkt: vi bliver opdraget til at være dårlige mennesker!!! Hvis vi får en diktat, siger vores lærer "men det er jo også folkeskoleniveau"... Og det skal man da ikke sige til en klasse, hvor der stadigvæk dukker 4-taller op?! Nå, jeg har alt for mange stærke holdninger om min skole, jeg tror bare, jeg vil sige til sidst, at jeg ligner min kat for tiden. Og så et billede... Tar tarrrrrrrr

Nå hold jer muntre
og god jul, pas på nisserne

Det er stadig fredag...

Yes, altså nu er det jo egentlig søndag, men jeg har virkelig ikke haft tid til at skrive. Jeg har nemlig været ude hos min farmor, hvor min søster, mine fætre og jeg har lavet en masse småkager. Juletraditionen "bagedag" er ret dejlig, men i år er jeg virkelig ikke kommet i julestemning af en eller anden grund. Man har kunnet købe juleslik siden november, man har hørt julemusik siden november, alle har snakket om jul siden november... Så man kan jo sige, at jeg har haft god tid, men jeg er ikke i julestemning. Jeg har ikke købt nogle gaver endnu, og der er kun seks dage til jul... Det er egentlig lidt noget skod, men så igen ved jeg jo, at det sikkert alt sammen går.

Bagedag var hyggeligt... Og i skrivende stund sner det også, hvilket af en eller anden grund ikke hjælper på min julestemning... Men jeg er syg! Og jeg gider ikke have, at det er så pisse koldt hele tiden... Jeg har måttet aflyse arbejde pga. sygdom og misser i løbet af de næste par timer i alt 840 kr... Great... Nå, men jeg fik da taget et rigtig godt billede af min fætter, der har lavet en pebbernød...

Jeg er ked af, at indlægget ikke bliver så langt, men jeg er syg og træt og har en geografirapport til i morgen...

Hav en lovely weekend :) 

Venner, del 3

Der findes øjeblikke, hvor man har brug for at kunne snakke dybt seriøst med sine venner, øjeblikke, hvor de har brug for at læsse lort af. Men nogle af de øjeblikke er de sekunder, hvor man glemmer alt omkring sig og bare har det pisse skægt.

Denne gang bliver "venner" slået sammen med den ugentlige dosis af fredagsbilleder. Denne gang må jeg indrømme, at jeg ikke selv har taget billedet, credits: Johan

Hvad har man dog venner til?

Svaret er: gøgl. Jeg gøgler, hele tiden. Her er et dybt seriøst billede fra en dejlig tur til dejlige Prag i denne dejlige sommerferie med det dejlige orkester KKSO (jeg tror, jeg har nævnt det før...)
Jeg elsker at kunne gøgle med mine venner. Jeg elsker at sidde på en mælkekasse og løbe ud til vejen og give highfives til alle, der cykler forbi. Jeg elsker at kunne sidde efter en dejlig torsdagsprøve og gøgle med folk, selv om det ind i mellem ender med, at man skal højt op og hente en sko... Jeg elsker de øjeblikke, hvor man kan glemme alt omkring sig.
Venner er til for at bakke op om en, når man står og er overdrevet glad. I går oplevede jeg noget helt og aldeles fantastisk. Jeg har i et år kæmpet alt, hvad jeg kunne for at få lov til at spille 1. altsaxofon i KKSO. Jeg har haft styr på mine noder, aflyst alt for at komme til koncerterne og været assistent i alt, jeg blev bedt om. I går skete det så endelig: min dirigent kom hen og sagde, at jeg efter vores julekoncert i morgen (KOM OG SE OS) ville blive rykket op. Endelig!!! Jeg er overdrevet glad, jeg fladt i søvn med et smil på læben, det betyder virkelig meget for mig. Men en ting betyder endnu mere for mig: at jeg kan komme løbende hen, hoppe op og ned foran Rasmus og sige, at jeg bliver rykket op. og Rasmus hopper med! Lovely, ens venners anerkendelse er vigtigere end dirigentens, når det kommer til stykket.

http://www.youtube.com/watch?v=zB2gPZRsz0Q

love herfra, god vind

Venner, del 2

Yes yes, anden del om venner handler om at savne folk...

Savn

Jeg vil lige gøre opmærksom på, at alt det der med efterskoler og et år i udlandet osv.... DET SUTTER MAX!!!!!!!!!!!! Det er herrenedern for alle dem, der ikke selv skal afsted... Men dem, der er afsted, har det pisse dejligt, og jo, det er da fedt for dem, men ØV altså...
Ja, jeg savner en masse mennesker. Først var der en rigtig rigtig dejlig person, som jeg havde rigtig rigtig meget kontakt til i ferien, og så tager knægten på efterskolen, hvad sker der for det?! Nå, så tager Anna lige på efterskole, og så snart hun kommer hjem, smutter freja på efterskole... Fuck jer... Og så er der ikke mindst den dejligste, mindste dansker, jeg nogensinde har mødt: Semine... Eller Seminé, som de sikkert kalder hende i Frankrig... Folk på efterskoler kommer hjem i weenenderne, men Frankrig er temmeligt permanent, og det sutter max... Vi Skyper eller skypér som de sikkert kalde det i Frankrig... Nå, men heldigvis er jeg bestemt ikke ene mand om at savner hende, der er selvfølgelig en masse andre, men vi er to, der savner hende rigtig meget. Jeg skypéde med hende i går, og hun sagde, at hun havde sendt en julepakke til os... JUHUUUUUUUUUUU, jeg glæder mig alt alt alt for meget til at se, hvor meget bernaise, der kan være i en fransk æske :) Og vi sender selvfølgelig noget dansk-agtigt retur... Jeg savner hende max, og det er virkelig ærgeligt, til gengæld glæder jeg mig også rigtig rigtig meget til hun kommer hjem, så det er jo egentlig meget godt...

Så er der de venner, som bor langt væk permanent, og som man ikke rigtig har kontakt til længere. Det savner jeg... Mest af alt savner jeg dog vores tider sammen... I børnehaven havde jeg en ven, der hed Maria, hun var alt for nice, men jeg kan ikke huske noget som helst om hende udover, at vi havde det sjovt... Jeg kan heller ikke huske, hvorfor, men det var sjovt at være sammen med hende.

Så savner jeg også dem, jeg er vokset væk fra, især Mikael, som jeg var bedste venner med i mange år... Vi går stadig i klasse sammen, og vi snakker og så videre, men vores venskab er ligesom forsvundet, og jeg tror det hænger sammen med, at jeg er begyndt at lave så meget andet, det er han ikke, og det irriterer mig lidt hver gang han spørger, om jeg kan være sammen, fordi det kan jeg som regel aldrig. Men det venskab bliver nok aldrig det samme igen alligevel, synd...

Så savner jeg KKSO, fordi det nu er tirsdag og der er seks dage siden, det sidst var torsdag... Og jeg savner Rasmus, fordi vi ikke har set hinanden siden i går! Og jeg savner og savner og savner, men det skal man sikkert også, sikkert endnu en ting, der står på den store "to-do"-liste, der følger med livet... Så må man vel bare acceptere det...

http://www.youtube.com/watch?v=WTh-U3rK91o

Venner, del 1

Hmm, nu har jeg lige pludselig fået utroligt meget på hjerte, men her kommer så del 1/3 om venner:

Tillid

Jeg har mange gode venner, og jeg elsker dem! Jeg elsker at have folk, man kan stole på, folk, der virkelig hjælper en, når man er nede og kan hive en ned på jorden igen, når man er helt oppe at køre. Jeg var f.eks. helt oppe at køre her i går. Nogle mennesker kan få mig helt p i det røde felt in no time, mens jeg kan tage folks udsagn med et skuldertræk, og så er det det. Jeg synes, det er helt fantastisk, at man har folk, man kan fortælle alt, fordi nogle gange kan læsset blive for tungt for en person. Ligeledes elsker jeg, når folk har brug for at læsse af, og lorten lander på mig, det er en tillid, jeg elsker at se hos folk.
Lige ledes har jeg ind i mellem en masse lort at komme af med. Tre historier fylder meget for mig, fordi jeg ikke har læsset dem af på mange. De er lidt underlige at snakke om, fordi nogle af dem virkelig skal passe ind i en samtale, ellers bliver det meget upassende. Nogle af dem har jeg endda ikke fortalt til mine aller bedste venner.
Nu er det så sådan, at jeg tilfældgvis har læsset alle tre historier af på samme person... Det var bestemt ikke min intention, det skete bare hist og her, og pludselig tænkte jeg over det. Jeg tror, jeg læssede den første af, fordi jeg kom til at tænke på det af alle mulige andre årsager, og jeg har ikke ligeså godt et filter som så mange andre, så den slags ryger bare ud. En historie, der blev modtaget med mistillid, og jeg tror det hang sammen med, hvordan jeg serverede den... Det var meget underligt, da historie nummer to kort efter blev modtaget med usikkerhed, men ikke lige så kraftig mistillid som den første. Det tog jeg ikke så tungt, for det var mere en historie om nogle venner.
Så gik der ellers noget tid, og så kom vi til at snakke noget, hvor historie nummer tre, den, der betyder mest for mig, røg ud. Og han troede på mig! Det var en fantastisk tillid, og jeg følte allerede der, at vi kendte hinanden bedre. Kort efter, begyndte han så også at læsse af på mig, og der indså jeg, at jeg havde endnu en dejlig person i mit liv. Dejligt!
Det er sgu vigtigt at have personer, man kan stole på, tænk, hvis man ikke havde det? Det ville værre underligt, at skulle slæbe alt selv... Jeg synes det er fantastisk, når den slags venskaber er gensidige... Nu er jeg så så heldig, at denne dejlige person sikkert ikke læser min blog.
Til gengæld er et rigtigt rigtigt dejligt menneske begyndt at læse herinde, og han lagde mærke til, at udover mig selv, er han førstnævnte i denne blog... I <3 u Rasmus, u know that ;)

Pas på, 2. del om venner kommer meget hurtigt om lidt... måske først i morgen eller noget...
http://www.youtube.com/watch?v=WlBiLNN1NhQ have fun :D

Vesterbro

Igen nåede jeg ikke liiiiige at skrive herinde i går, men her kommer så mit dejlige indlæg om Vesterbro:

Jeg bor på Vesterbro, og jeg elsker det! Jeg har en masse venner, der bor her, og jeg har en masse venner, der ikke bor her. Det er egentlig først i løbet af det sidste års tid, jeg har fået venner, jeg ses med, her inde. Det er virkelig nice bare at kunne ringe til dem og sige "hey, jeg skal ikke noget i aften, hvad med jer?"... Vi har det vildt sammen. Jeg cykler meget på Vesterbro, især på vej hjem fra orkester kan man opleve Vesterbro, som jeg synes, det bør opleves. Der er lys fra alle butikkerne, der er folk på gaden, der bliver ikke kørt så hurtigt og så videre. Jeg havde engang en kæreste, der var fra landet. Han turde ikke gå sammen med mig op ad Istedgade, og hvis vi skrev sammen og jeg skrev, at jeg stod og ventede på bussen på Istedgade, spurgte han "den gode eller den dårlige ende?"... Den dårlige ende var ifølge ham den, der vender op mod Hovedbanen, den gode ned mod Lyrskovsgade... Og det forstår jeg overhovedet ikke?! Jeg er da egentlig langt mere tryg i den "farlige" ende, der er jo mennesker over det hele, hvis noget gør mig noget, vil der altid være folk til at opdage det, hvor jeg i den anden ende ikke ville få hjælp... Desuden mener jeg ikke, der er en god og dårlig ende, det er dejlige steder! Jeg elsker at bo her! Nå, men det forhold holdt heller ikke længe ;)
Udover det vil jeg bare sige, at Vesterbro ikke er så skridt, som alle siger, det er et dejligt sted at bo! Og på trods af diverse kriminalitet, er der en form for morale og etik, som bliver overholdt.
Besøg Vesterbro eller flyt hertil!!! :)