Venner, del 1

Hmm, nu har jeg lige pludselig fået utroligt meget på hjerte, men her kommer så del 1/3 om venner:

Tillid

Jeg har mange gode venner, og jeg elsker dem! Jeg elsker at have folk, man kan stole på, folk, der virkelig hjælper en, når man er nede og kan hive en ned på jorden igen, når man er helt oppe at køre. Jeg var f.eks. helt oppe at køre her i går. Nogle mennesker kan få mig helt p i det røde felt in no time, mens jeg kan tage folks udsagn med et skuldertræk, og så er det det. Jeg synes, det er helt fantastisk, at man har folk, man kan fortælle alt, fordi nogle gange kan læsset blive for tungt for en person. Ligeledes elsker jeg, når folk har brug for at læsse af, og lorten lander på mig, det er en tillid, jeg elsker at se hos folk.
Lige ledes har jeg ind i mellem en masse lort at komme af med. Tre historier fylder meget for mig, fordi jeg ikke har læsset dem af på mange. De er lidt underlige at snakke om, fordi nogle af dem virkelig skal passe ind i en samtale, ellers bliver det meget upassende. Nogle af dem har jeg endda ikke fortalt til mine aller bedste venner.
Nu er det så sådan, at jeg tilfældgvis har læsset alle tre historier af på samme person... Det var bestemt ikke min intention, det skete bare hist og her, og pludselig tænkte jeg over det. Jeg tror, jeg læssede den første af, fordi jeg kom til at tænke på det af alle mulige andre årsager, og jeg har ikke ligeså godt et filter som så mange andre, så den slags ryger bare ud. En historie, der blev modtaget med mistillid, og jeg tror det hang sammen med, hvordan jeg serverede den... Det var meget underligt, da historie nummer to kort efter blev modtaget med usikkerhed, men ikke lige så kraftig mistillid som den første. Det tog jeg ikke så tungt, for det var mere en historie om nogle venner.
Så gik der ellers noget tid, og så kom vi til at snakke noget, hvor historie nummer tre, den, der betyder mest for mig, røg ud. Og han troede på mig! Det var en fantastisk tillid, og jeg følte allerede der, at vi kendte hinanden bedre. Kort efter, begyndte han så også at læsse af på mig, og der indså jeg, at jeg havde endnu en dejlig person i mit liv. Dejligt!
Det er sgu vigtigt at have personer, man kan stole på, tænk, hvis man ikke havde det? Det ville værre underligt, at skulle slæbe alt selv... Jeg synes det er fantastisk, når den slags venskaber er gensidige... Nu er jeg så så heldig, at denne dejlige person sikkert ikke læser min blog.
Til gengæld er et rigtigt rigtigt dejligt menneske begyndt at læse herinde, og han lagde mærke til, at udover mig selv, er han førstnævnte i denne blog... I <3 u Rasmus, u know that ;)

Pas på, 2. del om venner kommer meget hurtigt om lidt... måske først i morgen eller noget...
http://www.youtube.com/watch?v=WlBiLNN1NhQ have fun :D