Jeg føler mig gammel

Jeg føler mig gammel, når jeg finder min gamle Cubixfigur
Jeg føler mig gammel, når jeg kan huske tiden før min mobil
Jeg føler mig gammel, når jeg kan huske 25-øren
Jeg føler mig gammel, når jeg ser det nye børnetv og husker, at det var bedre, da jeg var barn
Jeg føler mig gammel, når jeg får ondt i knæene
Jeg føler mig gammel, når jeg synes, små børn lugter og larmer
Jeg føler mig gammel, når jeg hellere vil drikke te end sodavand
Jeg føler mig gammel, når jeg vil tidligt i seng
Jeg føler mig gammel, når jeg ved så meget om den kolde krig
Jeg føler mig gammel, når jeg bliver nostalgisk
Jeg føler mig gammel, når jeg ikke kan huske børnehaven længere
Jeg føler mig gammel, når jeg kan huske tiden, hvor jeg fik digimonkiks med i madpakken
Jeg føler mig gammel, når jeg glemmer ting
Jeg føler mig gammel, når gigten plager, synet svigter og gigten plager

De unge har det for nemt!

Stadig fredag

Nå, først og fremmest undskyld, kære læser, jeg har svigtet dig endnu en gang. Jeg lovede højt og helligt, at lægge et billede ind fredag, altså i går, men jeg havde ikke tid... Det sker sikkert igen, så fortvivl ej, hvis din ugentlige dosis af Preben er en dag eller to forsinket.........

Well well… Jeg ved ikke med jer, men jeg savner sgu sommeren. Jeg savner varmen, lyset, sommerfuglene og turene rundt omkring… Nu er det blevet vinter, det er koldt, mørkt, gråt og en anelse kedeligt. Men så slog det mig, at det jo snart er jul! Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke er den store julefanatiker…… Jeg synes faktisk til tider, at jul er lidt irriterende, man stresser, skal nå at købe gaverne, skal lave kager (jep, det gør vi i min familie) og man skal nå en hel masse på årets helt sikkert korteste måned, lidt nedern. Det fedeste ved julen har altid været gaverne, men i løbet af de sidste par år er jeg blevet mere og mere fokuseret på maden. I hvert fald, når vi er hos min farmor, som laver verdens bedste leverpostej. Jeg ved godt, hvad du tænker nu, kære læser. For det første spiser man ikke leverpostej til jul. Det er ganske rigtigt, men reglen gælder altså ikke, når min farmor har lavet leverpostej. For det andet tænker du sikkert ”jaja, din farmor laver verdens bedste leverpostej, men det gør min farmor da også”… Nejnejnejnejnej, MIN farmor laver VERDENS absolut bedste leverpostej. En mundfuld udløser en ganeorgasme, synet og lugten får kroppen til at give slip på alle kropsvæsker… Fra skuldrene og op, vel at mærke… Den duft, der breder sig, når man åbner låget på den åndsvagt grimme 70’ertrendy skål, hun altid laver den i, kan få folk i fucking Beijing til at dø!!! Hvis leverpostejen vel at mærke er i Beijing, og det er hermed slået fast, at min farmor, ikke din, men MIN farmor aver verdens bedste leverpostej, og derfor kan jeg overleve julen.
Nå, det var et lille sidespring… Tilbage til min sommerlængsel. Hvert år længes jeg efter sommeren, men i år er det særligt meget, da jeg efter ferien skal starte i gymnasiet, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til.
Det var også i løbet af sommerferien, jeg fik mit første kamera, derved begyndte også tiden, hvor jeg tog billeder. Jeg kiggede igennem mine billeder og fandt et, der er rigtig sommerligt: (og her kommer så dagens motion: bevæg dine øjne ca 15 cm op ad skærmen, ja tak, der ser du det) et yndigt billede af en kat. Jeg må først indrømme, at det ikke er min kat, det er naboens. Men den sidder altid ude på vejen, når jeg kommer hjem fra skole, og den skal altid lige hen og hilse. Dejligt dyr. Jeg tænkte så på et tidspunkt, at jeg måtte tage et billede af denne kat, og den valgte så at slikke sig selv på snuden i samme sekund. Yndigt billede.

Indtil næste gang: http://www.youtube.com/watch?v=3yoZWZ_qi-o apropos katte

Hold jer muntre

Nu og her

Først vil jeg lige lægge tre dilemmaer ud:
1) Vil du helst a) have en nål boret helt igennem øjet eller b) se porno med dine forældre?
2) Vil du helst a) lugte af ost og nikotin resten af livet eller b) se din far have sex med din kæreste?
3) Vil du helst a) finde kønshår i din ret på Noma og spise op eller b) være Birthe Rønns sexslave i et år?
Nå, nu ikke mere hjerneødelæggende tjavs...

Yes yes, nu har jeg så lige besluttet mig for at lægge nogle billeder ud... Mange har sagt, at jeg burde gøre det... Og jeg er rigtig glad for at tage billeder med mit dårlige kamera, så jeg vil da lige publisere et par stykker...
Mit princip er så at tage flere billeder og lægge et ud hver uge... Og det starter så nu:

Det er et billede, jeg tog i løbet af sommerferien, da vejret var lidt gråt... Det er, til dem, der ikke kan se det, et billede af min tagrende... Jeg elsker det billede. Jeg har taget rigtig rigtig mange billeder i løbet af tiden, men det her har altid været mit yndlingsbillede. Jeg tror, det er fordi, der ikke er fokus på huset nede for enden men på tagrenden lige ved linsen... Det er en anelse mindfuckende med den vinkel, men det er også noget af det, jeg rigtig rigtig godt kan lide. Udover det har jeg ikke fejet eller børstet tagrenden først... Det synes jeg også er lidt hyggeligt på en eller anden spøjs måde. Anyways, jeg har lige fundet et gammelt kamera i mine forældres kommode. Det lå helt inde bagest, og virker! Jeg skal bare lige se, om jeg kan købe noget film til det et eller andet sted (google) og så må jeg da lige prøve at få taget nogle dejlige billeder :)

Indtil næste fredag vil jeg lige linke denne hjemmeside: www.erdetfredag.dk
Den hjemmeside er selvfølgelig lavet med det ene formål at fortælle dig, kære læser, hvornår du skal tjekke min blog for endnu et billede, hold jer muntre :)

Dejlige overraskelser

En gang i mellem kan hele ens verden godt virke en del større, end man lige kunne håbe på. Nogle gange skal man ikke kun løse sine egne problemer, faktisk skal man nogle gange også lave de andres lektier, men som tiden går, og alle bliver ældre, synes jeg, at folk oftere og oftere er rigtig dejlige at arbejde sammen med om så mange forskellige ting. Og jeg synes, at jeg kan lægge en masse ansvar fra mig, dermed også en masse samvittighed.

For det første havde jeg en opgave i skolen forleden. Vi skulle fremlægge tirsdag, og søndag begyndte vi at færdiggøre det. Først mandag kom der lidt mere samling på, og tirsdag blev det hele lavet færdigt i sidste sekund, bogstavligt talt. Vi limede de sidste billeder fast på vores plakat, da vi gik fra vores pladser og op til tavlen. Alle andre i min gruppe var virkelig dejlige at arbejde sammen med, og for en gangs skyld, stod jeg ikke og tænkte, at jeg havde lavet det hele, rigtig rigtig dejligt. Det er præcis sådan gruppearbejde skal være.

Lidt senere skulle jeg sammen med nogle andre arrangere en weekendtur for 30 mennesker, og fem dage før afgang, havde vi et meget vigtigt møde, hvor vi fik styr på de sidste ting. Igen var folk dejlige og konstruktive, og tingene bliver gjort ved hjælp af samarbejde. Vi har faktisk formået at få næsten alt det praktiske på plads i løbet af tre dage, og nu glæder jeg mig rigtig meget til vores tur, det bliver AWESOME. Igen synes jeg faktisk ikke jeg har lavet nær så meget som nogle af de andre, men vores opgaver har været nogenlunde lige vigtige, så vi har faktisk har cirka lige meget ansvar, og jeg kan trygt sige, at jeg elsker den bestryrelse, jeg sidder i. Jeg glæder mig voldsomt meget til vores tur!!!

En gang i mellem skal man have lov til at rose sig selv, andre gange skal andre rose en, og den her gang vil jeg rose alle dem, jeg har arbejdet sammen med: I er pisselækre alle sammen, og I er alle sammen, hver og en, rigtig fede at arbejde sammen med. I gør det nemmere for sådan en som mig, der har det med at lave for meget (nogle gange ved jeg jo godt, jeg heller ikke giver alle en chance for at gøre deres del) at slappe lidt af og stole på, at andre også kan gøre det perfekt, og mange gange også bedre end mig selv. Hvor er det dog fedt, at mine medmennesker er blevet ældre.
Der er sikkert mange, der har det ligesom mig: Vi skubber folk til side, laver deres ting, synes vi har alt ansvaret, nogle gange er det endda også vores egen skyld, at vi har det. Vi har allerede en ide om, hvordan tingene skal se ud, når de er færdige. Der er bare et problem: Folk hader os for det! :) Vi har ikke tillid til, at de gør det "godt nok", og det er ikke nice. Hvis der er en, der laver det hele, er det jo ikke gruppearbejde... Jeg glemmer det selv, men nogle gange skal man sgu bare give slip og stole på sine kammerater. Jeg er ikke altid den klogeste.

Der er næsten kun en ting at sige: I <3 U!!!

Indtil næste gang: hold jer muntre :)
Lidt lækkeri til øregangen: http://www.youtube.com/watch?v=Ot_AqGfTjjg&feature=related