Stadig fredag

Nå, først og fremmest undskyld, kære læser, jeg har svigtet dig endnu en gang. Jeg lovede højt og helligt, at lægge et billede ind fredag, altså i går, men jeg havde ikke tid... Det sker sikkert igen, så fortvivl ej, hvis din ugentlige dosis af Preben er en dag eller to forsinket.........

Well well… Jeg ved ikke med jer, men jeg savner sgu sommeren. Jeg savner varmen, lyset, sommerfuglene og turene rundt omkring… Nu er det blevet vinter, det er koldt, mørkt, gråt og en anelse kedeligt. Men så slog det mig, at det jo snart er jul! Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke er den store julefanatiker…… Jeg synes faktisk til tider, at jul er lidt irriterende, man stresser, skal nå at købe gaverne, skal lave kager (jep, det gør vi i min familie) og man skal nå en hel masse på årets helt sikkert korteste måned, lidt nedern. Det fedeste ved julen har altid været gaverne, men i løbet af de sidste par år er jeg blevet mere og mere fokuseret på maden. I hvert fald, når vi er hos min farmor, som laver verdens bedste leverpostej. Jeg ved godt, hvad du tænker nu, kære læser. For det første spiser man ikke leverpostej til jul. Det er ganske rigtigt, men reglen gælder altså ikke, når min farmor har lavet leverpostej. For det andet tænker du sikkert ”jaja, din farmor laver verdens bedste leverpostej, men det gør min farmor da også”… Nejnejnejnejnej, MIN farmor laver VERDENS absolut bedste leverpostej. En mundfuld udløser en ganeorgasme, synet og lugten får kroppen til at give slip på alle kropsvæsker… Fra skuldrene og op, vel at mærke… Den duft, der breder sig, når man åbner låget på den åndsvagt grimme 70’ertrendy skål, hun altid laver den i, kan få folk i fucking Beijing til at dø!!! Hvis leverpostejen vel at mærke er i Beijing, og det er hermed slået fast, at min farmor, ikke din, men MIN farmor aver verdens bedste leverpostej, og derfor kan jeg overleve julen.
Nå, det var et lille sidespring… Tilbage til min sommerlængsel. Hvert år længes jeg efter sommeren, men i år er det særligt meget, da jeg efter ferien skal starte i gymnasiet, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til.
Det var også i løbet af sommerferien, jeg fik mit første kamera, derved begyndte også tiden, hvor jeg tog billeder. Jeg kiggede igennem mine billeder og fandt et, der er rigtig sommerligt: (og her kommer så dagens motion: bevæg dine øjne ca 15 cm op ad skærmen, ja tak, der ser du det) et yndigt billede af en kat. Jeg må først indrømme, at det ikke er min kat, det er naboens. Men den sidder altid ude på vejen, når jeg kommer hjem fra skole, og den skal altid lige hen og hilse. Dejligt dyr. Jeg tænkte så på et tidspunkt, at jeg måtte tage et billede af denne kat, og den valgte så at slikke sig selv på snuden i samme sekund. Yndigt billede.

Indtil næste gang: http://www.youtube.com/watch?v=3yoZWZ_qi-o apropos katte

Hold jer muntre