Fascination

Først og fremmest godt nytår, jeg håber, alle kom lige så dejligt ind i det nye år som jeg. Jeg holdt selv en nytårsfest med en masse dejlige mennesker, og hvor er det dog dejligt, når ens venner gider at rydde op dagen efter. Hvor er det dog også dejligt, når nogen er klar til at springe på cyklen, køre 6 km nytårsaften for at komme og sige godt nytår til en, så føler man sig virkelig værdsat. Hvor er det dog dejligt, når man dagen efter lige kigger på dørkammen og finder en hilsen fra en, der med den håndskrift vist næsten kun kan være Nanna?

Det gik op for mig, at blandt de mange mennesker, jeg har mødt i år, er jeg blevet fascineret af rigtig mange. Jeg har set ting, der har fascineret mig. Jeg har endda selv gjort ting, som jeg blev overrasket over, jeg kunne.

Af musik f.eks. har jeg fået en masse plader med de dejlige Brecker Brothers, som fascinerer mig utroligt meget, tænk at kunne spille så fed musik, og tænk at kunne arbejde så godt sammen med sin bror. Jeg ville aldrig kunne have et professionelt forhold til min familie på den måde.

Af mennesker, der fascinerer mig, er der rigtig mange. Om det så er fordi, jeg nemt bliver fascineret, eller fordi jeg omgås en masse fabelagtige mennesker, er ikke til at sige. Jeg vil nu håbe på det sidste.

Søren f.eks. er et af de mennesker, der fascinerer mig allermest. Jeg har aldrig mødt nogen, der kan leve sig så meget ind i noget, han er utrolig karismatisk. Nogen fra min klasse filmede mig på et tidspunkt, da jeg hørte noget helt fantastisk musik, jeg sidder nemlig og "dirigerer" musikken imens. Da jeg så filmen, lagde jeg mærke til, hvor meget jeg ligner Søren på det punkt. Hold da op, jeg havde aldrig troet, at jeg kunne se sådan ud, men det kan jeg altså åbenbart! Søren er også bare den type, der er pisse klog, men får det til at se nemt ud. Han er også sådan lidt mystisk i det, for man kan aldrig komme helt ind på livet af ham, hvilket også bare gør det så meget mere fantastisk at snakke med ham.

Af ting jeg selv har gjort i år, vil jeg nok særligt huske tilbage på KKSO's tur til Prag, hvor jeg formåede ikke at dø på trods af måske lidt for meget alkohol og alt for lidt søvn. Jeg husker tilbage på det, fordi det var så skide skægt, men det, der egentlig forbavsede mig mest var, at jeg følte mig helt ensom bagefter. Det er jo ekstremt fascinerende, at en gruppe mennesker kan betyde så meget for en.

Jeg bliver mere og mere opmærksom på, hvor dejligt et liv jeg har, når jeg skal sætte ord på min glæde og fascination. Ja okay, så når jeg ikke lige at lave de lektier, så bliver jeg syg, så glemmer jeg mine noder... Men alt i alt er der jo så mange dejlige ting i mit liv, og jeg håber, jeg er med til at gøre andres liv mindst lige så fantastisk