Mine katte

Tja folkens, jeg kunne sgu ikke vente, så nu skriver jeg noget igen:

Jeg har i nogle år haft en dejlig dejlig kat, der hed Soya. Smuk med blank, sort pels og ravgule øjne, elsker sgu kræet... Det skete så det i sommerferien, da jeg var på kanotur med min far, at hun forsvandt og den lille mis var ikke til at finde, hverken ved hjælp af lange gåture med kald og godbidder eller ved hjælp af efterlysninger, hun var som sunket i jorden. Selvom ingen af de nærliggende kommuner havde været ude for at hente en død kat af denne beskrivelse, gik vi ud fra, at hun havde taget billetten. Seks uger efter begynder familiens kvinder at savne pels under hænderne, så vi kigger sødt på min far og spørger, om vi ikke nok kan få en ny kat, selvom vi havde lovet, da vi fik Soya, at hun var den sidste kat, vi skulle have. Han siger ja, men kun på den betingelse, at det er en killing. Vi tager så spændte op på et dyreinternat og henter en lille nuttet killing, der i skrivende stund jagter musen på denne computer. Efter at have haft den lille ny i huset i fem dage, får vi en opringning fra Københavns Dyrehospital, der oplyser, at Falck tidligere på dagen har indleveret ind kat, der, efter øremærket, skulle tilhøre os, så min mor og jeg suser ud til hospitalet og ser ganske rigtigt vores lille kat (levende) ligge med drop i et bur. Hun var næsten ikke til at genkende: hendes pels var mat og uglet, hun var meget tynd og havde før været overvægtig, og hun reagerede ikke altid, når vi sagde hendes navn, men man kunne se, at det var hende. Det var en meget underlig oplevelse for mig at se min lille kat ligge der og have det så dårligt. Jeg ville for eksempel give hende en godbid. Hun kunne for det første ikke styre sit hoved ordenligt, fordi hun var se dehydreret, så jeg måtte hjælpe hendes hoved hen til min hånd. Derefter måtte hun give op med hensyn til at spise, fordi hun ikke kunne producere nok spyt til at synke maden. De vil tage en blodprøve af hende i morgen, i dag havde hun ikke nok blod til det... Efter prøven vil de kunne sige, om hendes lever har taget skade.

Problemet i alt det her er, at min far kun lige præcis gik med til at have en kat, men at have to katte i huset er han bestemt ikke indstillet på, så vi skal først se, om Soya overlever. Hvis hun har fysiske eller psykiske men, må vi lade hende aflives, men hvis ikke har vi lige pludselig to dejlige katte i huset. Lige nu prøver vi at overtale min far til at have begge, hvis ikke må vi aflevere den lille killing Vespa til vores dejlige naboer, og der skal hun nok få et godt liv, hun er bare så nuser...!

Krydser fingre for dem begge :D