Pause

Ja, lige nu er det bestemt ikke sådan, at jeg ikke har noget på hjerte, for det har jeg. Hold da op, hvor ligger der mange filer på min computer lige nu. Problemet er bare, at en del af det, der optager mig aller mest, er meget personligt. Det er ikke personligt, fordi det går for tæt på mig, men fordi der nævnes navne. Der nævnes en masse ting, jeg er irriteret over, og jeg vil ikke lave et blogindlæg, der handler om, at jeg nu er sur på Gurli. Det skal jeg jo sige til hende, og hvis jeg ikke har the balls til at sige det til hende, skal jeg ikke lægge det ud på nettet. Jeg ved, en del fra orkestret læser min blog, og det er jeg enormt glad for. Ligeledes ved jeg, en del fra min klasse læser den, og mine forældre kigger også herinde ind i mellem. Det er ikke fordi, jeg vil bede disse mennesker om at holde op med at læse herinde, jeg er rigtig glad for at have så mange læsere. Men lige for tiden er det hele desværre meget personligt. Hvis ikke det bliver det, bliver det hurtigt sådan noget "nej se, solen skinner"-blog, og dem er der så mange af i forvejen. Men jeg lover at linke på min facebook, så snart der er noget nyt og spændende herinde. Indtil da må i nyde vejret, genudsendelserne og de billige hotdogs på Frederiksberg.
Kærlighed til folket