onsdag den 2. november 2011

Dejlige overraskelser

En gang i mellem kan hele ens verden godt virke en del større, end man lige kunne håbe på. Nogle gange skal man ikke kun løse sine egne problemer, faktisk skal man nogle gange også lave de andres lektier, men som tiden går, og alle bliver ældre, synes jeg, at folk oftere og oftere er rigtig dejlige at arbejde sammen med om så mange forskellige ting. Og jeg synes, at jeg kan lægge en masse ansvar fra mig, dermed også en masse samvittighed.

For det første havde jeg en opgave i skolen forleden. Vi skulle fremlægge tirsdag, og søndag begyndte vi at færdiggøre det. Først mandag kom der lidt mere samling på, og tirsdag blev det hele lavet færdigt i sidste sekund, bogstavligt talt. Vi limede de sidste billeder fast på vores plakat, da vi gik fra vores pladser og op til tavlen. Alle andre i min gruppe var virkelig dejlige at arbejde sammen med, og for en gangs skyld, stod jeg ikke og tænkte, at jeg havde lavet det hele, rigtig rigtig dejligt. Det er præcis sådan gruppearbejde skal være.

Lidt senere skulle jeg sammen med nogle andre arrangere en weekendtur for 30 mennesker, og fem dage før afgang, havde vi et meget vigtigt møde, hvor vi fik styr på de sidste ting. Igen var folk dejlige og konstruktive, og tingene bliver gjort ved hjælp af samarbejde. Vi har faktisk formået at få næsten alt det praktiske på plads i løbet af tre dage, og nu glæder jeg mig rigtig meget til vores tur, det bliver AWESOME. Igen synes jeg faktisk ikke jeg har lavet nær så meget som nogle af de andre, men vores opgaver har været nogenlunde lige vigtige, så vi har faktisk har cirka lige meget ansvar, og jeg kan trygt sige, at jeg elsker den bestryrelse, jeg sidder i. Jeg glæder mig voldsomt meget til vores tur!!!

En gang i mellem skal man have lov til at rose sig selv, andre gange skal andre rose en, og den her gang vil jeg rose alle dem, jeg har arbejdet sammen med: I er pisselækre alle sammen, og I er alle sammen, hver og en, rigtig fede at arbejde sammen med. I gør det nemmere for sådan en som mig, der har det med at lave for meget (nogle gange ved jeg jo godt, jeg heller ikke giver alle en chance for at gøre deres del) at slappe lidt af og stole på, at andre også kan gøre det perfekt, og mange gange også bedre end mig selv. Hvor er det dog fedt, at mine medmennesker er blevet ældre.
Der er sikkert mange, der har det ligesom mig: Vi skubber folk til side, laver deres ting, synes vi har alt ansvaret, nogle gange er det endda også vores egen skyld, at vi har det. Vi har allerede en ide om, hvordan tingene skal se ud, når de er færdige. Der er bare et problem: Folk hader os for det! :) Vi har ikke tillid til, at de gør det "godt nok", og det er ikke nice. Hvis der er en, der laver det hele, er det jo ikke gruppearbejde... Jeg glemmer det selv, men nogle gange skal man sgu bare give slip og stole på sine kammerater. Jeg er ikke altid den klogeste.

Der er næsten kun en ting at sige: I <3 U!!!

Indtil næste gang: hold jer muntre :)
Lidt lækkeri til øregangen: http://www.youtube.com/watch?v=Ot_AqGfTjjg&feature=related

3 kommentarer:

  1. True! Og vi elsker også dig prebsii. + awesome sang.

    SvarSlet
  2. Ej hvor morsomt, jeg er faktisk også lige blevet færdig med at skrive et indlæg om ansvar!!
    PS. Loove you too Laura!♥

    SvarSlet